How can I be lost,
if I've got nowhere to go?

- Metallica, Unforgiven III

Forskelligt fra mit liv...

Forskelligt fra mit liv...

Skoleliv? PDF Udskriv

We are the champions my friend, and we'll keep on fighting to the end....Musikken fylder rummet der dufter af deodorant og nyvasket hår. Udenfor daler sneen stille mod jorden. Om kort tid går det løs. Det er på tide at komme ud til cyklen, men frisuren skal lige tjekkes først. Det skal nok blive sjovt, en uforglemmelig aften. Allerede ude i skuret, mens cyklen bakses frem, fornemmes den glade stemning. Sneen knirker under dækkene. Fra tagskæggene hænger istapper der fejes ned med en hurtig håndbevægelse, en klirrende frostklar lyd i den stille aften. Nu kan musikken høres. Den bliver højere og højere. Cyklen placeres i stativet, sneen knirker sagte under skosålerne. Varmen og musikken slår imod da døren åbnes. Indenfor dirrer luften af musik, snak og flaskers klirren.

På dansegulvet er stemningen heftig. Alle smiler til alle, og varmen fra de mange glade kroppe der omfavner hinanden er overvældende. Øllet gør sin virkning, den søde halvt bedøvede frie fornemmelse glider gennem kroppen. Alting er helt fantastisk. Alle er så søde og rare og i højt humør. En fantastisk vinternat.

Da musikken stille toner ud, siver stemning og mennesker langsomt væk, slingrende gennem den hvide sne. Udenfor er det ikke rigtigt mørkt, alting er hvidt og klart. Kulden føles behagelig og den knirkende snelyd følger de mange glade og trætte hjem.

Empty spaces, what are we living for, abandoned places... Musikken fra anlægget stiger langsomt i styrke. En god og behagelig måde at blive vækket på. Han strækker sig i sengen, musikken spiller udfortrødent videre.....The show must go on. Han står ud af sengen og vandrer søvnigt ud på badeværelset for at blive frisket lidt op. En times tid senere står han og er ved at bakse cyklen ud af skuret. Alting er gråt, vådt og mudret. Han trækker cyklen ud på vejen, klask, sprøjt, sjask. Verden er ligesom forvandlet, skrumpet ind, ja måske næsten forsvundet i forhold til når alting er dækket af hvid knirkende sne. Drengen Peter begiver sig afsted på sin cykel, pløjer sig igennem mudder og sjap, og forsøger at undgå at blive alt for beskidt. Da han træder ind af døren føles stemningen trist og slap. Han får øje på en pige som han ganske sikkert mener gav ham et knus dagen før, men da han smiler og hilser, vender hun blot ryggen til. I det første frikvarter går han hen til Niels og siger: "Det var ellers en god fest igår." Niels kigger lidt forundret på ham og spørger: "Var du til fest i går?" Peter bliver lidt mærkeligt til mode, for han husker da bestemt at han betroede Niels en masse personlige ting, har han virkeligt glemt det? Niels vender ryggen til og går.

I den klassiske fysik antager man at elektronerne kredser om atomets kerne i en fast bane, runger fysiklærerens stemme ud i lokalet, men i kvantefysikken snakker man om at en elektron har en sandsynlighed for at være et givent sted. I kvantefysikken er det ikke muligt at fastslå hvor atomet er, og kvantefysikere har endvidere fastslået at det ikke er muligt at observere noget uden at påvirke det. I sin yderste konsekvens betyder det at en moderne fysiker ikke har noget videnskabeligt belæg for at sige noget om hvordan tingene opfører sig når de ikke observeres. Han har faktisk heller ikke belæg for at sige hvordan de opfører sig når andre observerer dem...Lærerens enetale fortsætter, men Peters tanker forlader klasseværelset. Han kan ikke rigtigt forstå det, gårsdagens fest er forsvundet, smeltet som sneen. Tilbage er kun sjap og mudder. Gad vide om sneen virkelig var der, eller om det bare var en drøm? Måske var det kun ham der oplevede det som en god fest?

På vej hjem vælter Peter på sin cykel. Bliver våd helt ind til skindet, en pige der på en eller anden måde virker bekendt griner højlydt af ham da hun cykler forbi. Træt kommer han hjem. Smider det våde tøj og opgiver på forhånd at lave sin lektier i fysik. Peters mor kommer hjem og laver aftensmad og snakker under hele måltidet. Peter kan ikke se hvilken relevans moderens overståede arbejdsdag har for ham.

Dung, Dung, Dung Another one bites the dust Yeeaah... Musikkens voldsomme lyd hiver Peter ud af hans søvn. De sædvanlige morgenritualer overstås, og snart sidder han på cyklen på vej mod skole. Peter vader ind af døren, lige tids nok til at nå klasseværelset samtidig med læreren. Einstein var manden der opdagede at lyset har en hastighed, eller en tøven som han sagde, lærerens monotone stemme er startet igen, at lyset virkelig har en bestemt hastighed er siden vist ved nøjagtige fysiske forsøg, hvor det naturligvis er af største vigtighed med nøjagtige observationer. Peter er ligeglad med nøjagtige fysiske observationer, ligsom han er ligeglad med kvantefysik. I eftermiddag skal han til fodbold. Peter kan også vældig godt lide at se fodbold i fjernsynet, det er langt sjovere end den evindelige TV-avis. Skoledagen forsvinder i en strøm af læreres ord, og snart er Peter oppe på sin cykel igen.

Til fodboldtræningen bliver Peter prøvet som angriber. Kæmper en hård og indædt kamp for at få bolden i målet. Træneren trækker ham til side og siger: "Prøv at forestil dig at det gælder dit liv at få den bold i mål. Husk det vigtigste er at få bolden i kassen!" Peter har intet problem med den besked. Han hamrer igennem, og målmanden får en blodtud. I næste forsøg er målmanden ikke i vejen. Så sker det. Peter bliver taklet hårdt og er nødt til at vakle ud af banen. Han støtter sig til sin cykel på vejen hjem. Den nat sover Peter tungt.

Friends will be friends, when you're in need of love that gives you care and a chance... Musikken vækker mig af min søvn. Jeg halter forsigtigt ud på badeværelset og tager et køligt brusebad at vågne på. Spiser morgenmad, og snart er jeg på vej i skole. Det er en skøn og frostklar morgen. Alting er ligsom stivnet i den samme position, jorden er hård og knudret. Dækkene suser stille mod vejen og efterlader sig et fint spor i rimen på vejen. Da jeg træder ind på skolen, mødes jeg af et varmt smil: "Hvad har du lavet med benet Peter?" Jeg kan huske pigen fra festen, men ved ikke rigtig om jeg har lyst til at snakke med hende. Jeg kan stadig huske en hånlig latter og en manglende hilsen, som sidder og gnaver dybt nede. Hun lægger armen om min skulder "kom nu skal jeg støtte dig." Det er slet ikke så slemt at det er nødvendigt, men det er egentlig meget rart.

Newton har udformet 3 meget vigtige fysiske love, er der nogen der kan nævne dem? Læreren ser spørgende rundt i lokalet. En elev svarer: "Loven om inertialsystemer, tyngdeloven: F = mg og loven om aktion og reaktion." Læreren nikker og tilføjer: "Rækkefølgen er ikke korrekt, men det betyder ikke noget, er der nogen der kan fortælle mig om de tre love?" Mine tanker glider langsomt ud af klasseværelset, svæver imod pigen der mødte mig på gangen. "Aktion og reaktion Peter!" Læreren forstyrrer mine tanker og jeg mumler et eller andet. Heldigvis begynder læreren på en af sine sædvanlige enetaler.

I frikvarteret går jeg hen til Niels og spørger hvad han skal efter skole. Han ser helt overrasket ud, måske fordi det ikke er så tit jeg er den opsøgende. Så trækker han på skulderen, og jeg spørger om ikke vi kunne finde på noget sammen. Snart har vi aftalt at se video og spise chips og overhøre vores forældres samtaler om dovne unge mennesker.

Den aften går jeg glad og tilfreds i seng. Spændt på at se hvad morgendagen vil bringe. Jeg tror jeg vil prøve at opsøge pigen og snakke lidt med hende. Hvem ved hvad det kan blive til? Jeg må også huske at snakke med Niels, og måske jeg skulle prøve at snakke lidt med Jens også, han virker meget flink. Verden bliver ved at føles meget virkelig rundt om mig, men til sidst falder jeg i søvn.

Anybody Find me Sombody to love. Musikken vækker mig, jeg strækker mig og ser frem til en god dag blandt min klassekammerater.

 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack