Den der kun ta'r spøg for spøg
og alvor kun alvorligt
Han og hun har faktisk fattet
begge dele dårligt

-Piet Hein

Forskelligt fra mit liv...

Forskelligt fra mit liv...

Karrusel PDF Udskriv

Til sommerfest i Bramsnæs byggede KFUM-spejderne en karrusel, der var en stor succes blandt de besøgende børn. Her beskriver jeg hvordan karrusellen bygges.

Her er arbejdstegningerne:

3D-tegning af karrusellen: Karrusellen set oppe fra:
3D tegning af karrusellen Tegning af karrusellen oppefra

Karrusellen virker ved at 4 "passagerer" sætter sig op, hvorefter karrusellen drejes rundt så rebene snos om midterakslen. Når karrusellen slippes snor rebene sig op, og derved kører karrusellen rundt i god fart!

Her ses billeder af karrusellen i brug:

Karusellen i fuld fart. Bemærk rebene der er ved at sno sig ud, samt børnenes faste greb i samme. Det er måske svært at se på et billede, men de holder godt fast!
Billede af karrusellen der kører
Der hygges og snakkes mens "karruselførerne" tager et hvil. Det er da vist forøvrigt tid til at få rettet karrusellen lidt op. Der ventes pænt uden for indhegningen indtil de næste fire kan få en tur.
Pause Børn der står i kø

De 2 mest kritiske punkter ved opførslen af karrusellen, er rebenes fastgørelse i toppen af aksen, samt aksens stabilitet. Vi valgte at stabilisere aksen ved at bore den godt ned i jorden med et pælebor, samt sikre den med 4 barduner, dette gav en rimeligt god stabilitet, omend bardunerne skulle strammes med jævne mellemrum. Rebene der bærer karrusellen, blev fastgjort i toppen af aksen, ved at vi skruede et bræddekryds på, som vi lod rebene gå ind over, dette forhindrer rebene i at dreje rundt, og at glide ned fra toppen af raften. Derefter bandt vi stramt rundt om rafte og reb. Det må dog bemærkes at efter en dags brug, havde rebene løsnet sig så meget, at aksen måtte tages ned, og det hele strammes op.

Generelt må det anbefales at udføre alle besnøringer meget grundigt, da der er stor belastning på en sådan bevægelig kontruktion. Det er ydermere en god idé at sætte et hegn rundt om karrusellen, så ingen kommer til at gå for tæt på når den kører.

Hvis du har spørgsmål til karrusellens konstruktion, er du velkommen til at sende mig en E-mail, se adresse øverst på siden.

Herunder følger vejledende materialeforbrug:

 
Antal kommentarer til denne artikel (1)
Karussel
1 Søndag, 09 September 2012 12:44
Torben Espersen
Hej Kasper,

Vi har i mange år bygget en sådan karussel i meget stor format til Skt. Hans, som vi som spejdere holder i vores by.
Vi kom for et stykke tid siden til at diskutere forsikringsforhold og undersøgte det til bunds gennem korps, politi m.v. og kom frem til følgende:
- Når der er tale om et arrangement, hvor offentligheden har adgang (og ikke kun spejdere), så skal enhver forlystelse gordkendes af politiet. Politiet kan godkende en sådan forlystelse, hvis der foreligger en plomberet tilsynsbog fra Teknologisk Institut. Teknologisk Institut kan udføre en sådan bog, hvis der foreligger dokumentation for, at forlystensen opfylder et 500-siders EU-direktiv vedr. konstruktion af forlystelser. Herunder at alle samlinger er røngtenfotograferet, dimensioneret efter bestete ingeniørberegninger osv.

Politiet sagde, at risikoen ved at "se bort fra dette" er, at gruppens bestyrelse kan blive personligt sagsøgte, hvis et barn kommer til skade - og de har meget gode chancer for at vinde sagen.

Så vi valgte at lade være - desværre, da det er en pengemaskine uden lige.

Nå, bare venlig infor fra spejder til spejder, så andre ikke risikerer det samme.

mvh
Torben
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack