As I was going up the stair
I met a man who wasn't there
he wasn't there again today
I wish that man would go away

-Svend Åge Madsen, fra "Manden der opdagede at han ikke eksisterede"

Forskelligt fra mit liv...

Forskelligt fra mit liv...

Et essay i flere tider PDF Udskriv

Fortiden

Jeg vil fortælle dig kære læser, lidt af det jeg har oplevet i mit liv. Det kan naturligvis ikke blive en udtømmende beretning, men måske det jeg har at fortælle kan bruges af andre som eksempel på hvordan man ikke skal leve sit liv.

I skolen var jeg særdeles dygtig, men det er nu ikke så vigtigt, det der virkelig er vigtig, det ved jeg nu, er er at have gode kammerater og en sød kæreste. Jeg havde ingen af delene.

Der var selvfølgelig en pige jeg syntes var sød. Hun var virkelig populær i klassen. Hun var smuk og klog. Enhver drengs drømmepige, og derfor fuldstændig utilnærmelig. Jeg kunne ikke bare sådan gå hen til en pige og sige: "Hej du er smuk og sød!" Jeg fandt aldrig ud af hvad man så gør, hun så mig aldrig.

I dag kan jeg godt fortryde at jeg ikke fik gjort noget mere ved det. Jeg skulle sikkert have sagt noget til hende, hvordan skulle hun ellers opdage mig? Hvad skal man sige? Jo hvad med at prøve med: "Hej du er smuk og sød"? Jeg drømmer tit om at jeg sagde sådan, og hvor glad hun bliver. Jeg ser for mig hendes lysende smil og blå øjne, og mærker hende meget livagtigt i min favn. Jeg kunne måske også have inviteret hende i biografen, og der i mørket have taget hendes hånd, og bagefter på vejen hjem fortælle hende hvor meget jeg elsker hende, og kysse hende farvel under gadelygten med løfter om snart at ses igen. Ak ja sådan skulle det ikke være, i dag er der sikkert også mange der vil finde det gammeldags.

Så var der kammeraterne. De syntes bare jeg var en nørd, og jeg skulle da sikkert også have været med til at spille fodbold i stedet for altid at passe min skole, men det kan man jo ikke gøre noget ved nu, når man sidder her og fortæller og er en gammel mand.

Senere, efter skoletiden, har jeg mødt mange nye mennesker, desværre er der aldrig nogen af dem der rigtig har lært mig at kende. Nu er der jo nok aldrig nogen der når at lære mig at kende.

Der var en gang på mit arbejde hvor jeg fik at vide at det jeg havde lavet ikke var godt nok. Jeg kunne ikke rigtig indse hvad der var galt, men jeg forsøgte at rette det til efter chefens besked. Nogle dage efter havde chefen fået en fremragende idé til at forbedre det jeg var i gang med. Idéen virkede mærkeligt bekendt... Jeg skulle selvfølgelig have forsvaret mit arbejde i første omgang, for jeg ved jo godt at jeg er dygtig. Hvor ville det have være skønt at vise at jeg faktisk fik en fremragende idé, istedet blev det til chefens idé. Det er jo desværre for sent at lave om på nu. Men tænk bare hvor populær jeg var blevet hvis jeg havde argumenteret for mit arbejde med det samme. Det havde sikkert også givet mig meget mere selvtillid, men sådan skulle det altså ikke være.

Når jeg sidder her og kigger tilbage på mit liv, så er jeg egentlig ikke særligt tilfreds. Tænk på hele det uudnyttede potentiale der ligger der, umuligt at ændre på. Jeg håber på at det jeg kan se tilbage på om 20 år, når jeg er blevet 40 er mere positivt, men hvorfor skulle det være det?

Nuet

Den høje musik fylder det dunkle rum og personen ved det midterste bord nyder sin øl, så ingen kan være i tvivl om at han tænker: "Der kan umuligt være noget i verden så skønt som en kold øl i kombination med dunkende disko-rytmer." En smuk pige bevæger sig på dansegulvet. Hendes øjne skinner og hun sender et skinnende indbydende smil tværs gennem lokalet. Manden ved bordet rejser sig og lader sin øl stå. Han bevæger sig elegant over dansegulvet. Han møder pigen midt på gulvet, de lægger armene om hinanden og drejer om deres egen akse i en smuk forening. Det er helt tydeligt at manden må tænke: "Der kan umuligt være noget i verden så dejligt som hende."

Musikken stopper og de går hånd i hånd gennem de mørke gader. Stjernerne skinner på himlen. Den kolde natteluft står i skarp kontrast til det forladte lokales røg og øldunster, og til pigens bløde varme krop, der bevæger sig vuggende og harmonisk helt tæt ved hans. De tænker begge: "Der kan umuligt være noget i verden så dejligt som en gåtur i den kølige natteluft." Natten er fuld af nydelse.

De kommer til hans lejlighed. De går op sammen. De klæder langsomt hinanden af i måneskæret der falder ind af vinduet. De nyder hinandens nøgne kroppe. Natten er fuld af nydelse. Den varme kontakt mellem to mennesker der begge tænker: "Der kan umuligt være noget i verden så dejligt som dette."

Solen skinner ind ad vinduet. Det varme orange lys fra den opgående sol kilder de to menneskers sammenslyngede kroppe. Han kommer langsomt til sig selv og tænker: "Der kan umuligt være noget så dejligt i verden som at vågne op sammen med en smuk kvinde."

Han går til bageren og nyder den kølige morgenluft. Vender hjem og sætter sig ved bordet og spiser sine lune rundstykker. Duften af rundstykker og syltetøj og frisk morgenluft fra det åbentstående vindue fylder hele lejligheden. Han strækker sig og tænker: "Der kan umuligt være noget i verden så dejligt som at sidde alene og spise sin morgenmad."

Da dagen er blevet lun sætter han sig på terasse og hører fuglene kvidre, han tænder radioen og hører om en pige der er blevet voldtaget og myrdet. Han skifter radioprogram og finder noget behagligt og afslappende musik. "Der kan umuligt være noget i verden så dejligt som at sidde på sin terrasse og høre musik." I aften skal han igen ned på diskoteket.

Fremtiden

I morgen bliver en skøn dag. Jeg vil gøre alvor af min plan om at fortælle Lise hvad jeg føler for hende. Det bliver vidunderligt, jeg vil finde lige det rette tidspunkt og så fortælle hende at jeg altid har syntes hun er noget særligt. At jeg altid har elsket hende. Jeg vil blive så fuld af selvtillid at jeg vil gå hen til Ole og fortælle ham at jeg er træt af at han altid skal gøre grin med mig. Jeg vil sætte ham på plads med bestemte ord, så han ikke er i tvivl om at mig kan man ikke genere ustraffet.

Lise og jeg tager sammen i skoven. Jeg glæder mig til at vise hende alle de smukke steder. Den skønne skovsø, hvor vi vil sidde til mørket falder på og holde hinanden i hånden og snakke. Bagefter vil vi svømme en tur i det kølige vand i månens skær.

Hvor bliver det en god fornemmelse at komme i skole igen. At svare rigtigt på alle spørgsmål i timerne, vise læreren at jeg slet ikke er dum. Jeg skal bare lige læse lidt først, men med Lises hjælp går det nemt.

Tænk på det øjeblik hvor alle i klassen tilkendegiver deres dybe respekt for at jeg har sagt fra over for Ole. Med et slag er Ole ikke så populær mere. Det bliver en skøn time, hævnen er sød.

Hvorfor egentlig vente til i morgen med alt det. Ole møder jeg sikkert snart, og måske også Lise.

Hov nu er det vist tid til at stå af bussen.

Drengen på det bageste sæde rejser sig og går ud af bussen, i det han går ud møder han en pige der smiler til ham: "Hej". Drengen nikker kort og skynder sig videre.

Ja, Lise er nu dejlig, men det er ikke lige så godt at snakke med hende nu, for Ole står jo og kigger på. Men i morgen så skal jeg nok få sagt alt til hende. Jeg skal forøvrigt også nok få sat ham Ole på plads.

Tiden

Identitet kommer af fortid
Nydelse kommer af vor tid
Hvem er jeg i morgen?

Nutid uden fortid:

7 meter for så sidder den lille grønne stenæder og æder den.

Nutid uden fremtid:

Hvad er det der er låddent indeni og glat udenpå og har 7 ben 4 ører og 2 øjne?

Fortid:

Hvem er lille og grøn og bor 7 meter under jorden?
Det er den lille grønne stenæder selvfølgelig!

Hvis man graver et hul tværs gennem jorden og smider en sten derned, hvor langt falder den så?

Fremtid:

En kat i en gammeldags gryde med 3 ben og 2 ører (hanke)!

 
Antal kommentarer til denne artikel (1)
Essay
1 Mandag, 21 Marts 2011 12:11
Essays Help
hmmm so you love That Girl?

Essay Help
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack