and if you go, I wanna go with you
and if you die, I wanna die with you
just take your hand
and walk away

-System of a Down, Lonely Day

Forskelligt fra mit liv...

Forskelligt fra mit liv...

Bobler PDF Udskriv

Det grønne græs dufter.
Hvilken dejlig have.
Undrende, uskyldige børn.
Hvem er det?
Smilene stiger mod himlen.
Stor er skabertrangen.
Sol, himmel og duften af rent.
Hænder løftes. Læber spidses.

Klare og rene.
Fyldes de af luft.
Varm ånde, kærlige pust, forsigtig prøvende undren.
Udvider sig, lukker sig, svæver afsted.
Ud i den klare luft.
Overfladen fyldt af små hvirvler.
Skiftende farvenuancer.
Blå-grønne og rød-lilla skinnende farver.
Flyder langsomt om hinanden.
Smukke fraktale mønstre.
Lyset glitrer.
Svæver opad og udad.
Hver enkelt stræbende højere.
Fascinerende himmelflugt.
Uafhængige og frie.

Strukturer dannes.
Med stor forsigtighed.
Et dybtfølt hjertesuk. Giver masser af luft.
Forsigtig ånde danner små.
Indsat med sugerør.
De mindre svæver trygt. I den stores indre.
Adskilte.
Alligevel samlede.
Med en stor glitrende hinde mod den klare luft.
Som beskuer må man forundres.
Beundre den sammensatte struktur.
Den store skaberglæde.

Med en forsigtig, vibrerende eftergivenhed.
Smelter de sammen.
Som en sær og smuk symmetrisk tvilling.
Drejende om sin egen akse.
To i et tæt fællesskab.
I hver sin glitrende hinde.
Berøringsfladen.
En næsten usynlig membran.
Elastisk, men dog en plan flade.
Svær at se, men dog eksisterende.
Opretholdende de to.
Adskillende de to.
Definerer to.
En uhørlig lyd. Et usynligt plop.
Én mindre.
Formen forstyrres et øjeblik.
Flakker og vibrerer.
Genfinder kugleform.
Fortsætter sin fri færd.
Mod den blå himmel.

Jeg rækker ud.
Den tynde hinde standser mig.
Forhindrer andres ufotyndede luft.
I at blande sig med mit åndedræt.
Et lille prik. Er alt der skal til.
Fjern denne hindring.
Aldrig har et lille prik, været så umuligt.
Men så. Et lille plop.

Men uden de mange farver.
Forsvinder ånden i vinden.

 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack